En stund ved Mormors sybord
Dansk håndarbejde – kig på det lille sting
En blå sløjfe broderet på en dug. En kant, der bølger rundt om et svøb. En dukkehånd, hvor man kan følge syningen helt ud til fingerspidserne. Det er ofte dér, glæden ved håndarbejde begynder: i en lille detalje, nogen har taget sig tid til.
Her går vi tæt på strik, broderi og syning og de traditioner, de har i danske hjem. Du kan finde både nyere håndarbejde og gamle fund. På ældre ting kender vi ikke altid den, der lavede dem, eller fremstillingslandet. Et velkendt mønster er ikke i sig selv bevis for dansk oprindelse.
Åbn Mormors syæske
Tre rum, tre måder at kigge nærmere på håndarbejdet. Åbn et låg og se et eksempel fra VillaSnaks fotoarkiv. Eksemplerne bliver i guiden, også når varerne finder nye hjem.
Masker · sting · små opdagelser
GarnrummetStrik, mål og materialer+
Formen på billedet er ikke altid hele formen
Se efter både et udfoldet foto og et billede af håndarbejdet i brug. Et kvadratisk svøb kan foldes til et sjal, og et nærfoto siger ikke, hvor stort det er.
Læs målene for den valgte farve. To ens mønstre kan være strikket i forskelligt garn og have forskellige størrelser. Håndstrikket fortæller om fremstillingen – ikke, om garnet er uld, bomuld eller akryl.
BroderikortetSting, stof og bagside+
Se på både motivet og det, der bærer det
Broderiet kan være fint, selv om grundstoffet er tyndslidt. Kig derfor også mellem motiverne, langs kanten og på bagsiden. Spørg efter et ekstra foto, hvis et område ikke er synligt.
Et mønster kan være fulgt af mange forskellige hænder. Det gør ikke arbejdet mindre personligt, men motivet alene fortæller hverken, hvem der syede det, eller hvor gammelt det er.
SyningenSamlinger og små dele+
En søm fortæller også noget om standen
Se efter samlingerne ved hænder, fødder, hals og lukninger. Er noget løst, mangler der en knap, eller er stoffet trukket fra hinanden? Håndlavede forskelle og skader er ikke det samme.
På et sæt er det desuden værd at læse, hvilke dele der følger med. En dekorationsdukke er heller ikke automatisk beregnet til børns leg.
Man må gerne vende tingene om. Bagsiden har også noget at fortælle.
Fra skuffe til museum
Dansk håndarbejdshistorie rummer mange lokale traditioner. Hedebosyning er ét eksempel: broderierne blev indsamlet til Dansk Folkemuseum, og Selskabet Hedebosyningens Fremme, stiftet i 1907, arbejdede med mønstersamlinger og undervisning. Greve Museum fortæller også om hvide broderier fra andre egne, blandt andet Amager, Falster og Samsø.
Det er en påmindelse om, at håndarbejde både er hverdagsting og viden, der er blevet givet videre. Hos Greve Museum kan du læse historien om hedebosyning. Vores farverige dug ovenfor er et broderieksempel; den er ikke identificeret som hedebosyning.
Skal det bruges, bæres eller stå fremme?
Til hverdagen
Begynd med mål og pleje. En dug skal passe til bordet, og en hue til hovedet. Til det sidste kan du bruge vores hjælp til valg af børnehue. Et aldersnavn erstatter ikke et hovedmål.
Til en hyggelig krog
Lad én detalje bestemme: en farve fra broderiet, en takket kant eller en lille syet figur. Giv den plads sammen med få rolige ting. I kategorien Håndlavet Hygge finder du flere forskellige typer håndlavede fund.
Før et gammelt tekstil kommer i vask
En strikket ting og en broderet dug skal ikke nødvendigvis behandles ens. Følg den konkrete plejeanvisning, hvis den findes. Er fibre, farvefasthed eller stand ukendt, så få det afklaret før vask. En velbevaret forside er ikke garanti for, at et gammelt stof tåler vand eller maskinvask.
Ved sarte arvestykker kan en tekstilkonservator rådgive om rengøring, montering og opbevaring. Nationalmuseet beskriver arbejdet med at bevare tekstiler og de forskellige undersøgelser, det kan kræve.
Der er ingen grund til at skynde sig forbi et fint lille sting.
