Staffordshire porcelæn

En lille mærkeseddel fra Mormors vitrineskab

Staffordshire porcelæn – begynd med ordene under koppen

Der står en kop i skabet, som du gerne vil vide mere om. Blomsterne er fine, hanken har et lille sving, og undersiden bærer nogle engelske ord. Måske er den fulgt med hjemmefra. Måske er det et enkelt fund, du har valgt, fordi det var rart at holde om. Hvor begynder man, når man vil finde dens historie?

Søger du efter Staffordshire porcelæn, er det første gode skridt at skille sted, producent og materiale ad. Staffordshire er et område i England, hvor mange slags keramik er blevet fremstillet. Navnet gør derfor ikke alene en kop eller tallerken til porcelæn. Her får du hjælp til at læse mærkningen, forstå bone china og samle de oplysninger, som gør en videre søgning mere præcis.

Guiden handler om at kende sine dele, og den kan bruges, selv når vores udvalg skifter eller ikke rummer dokumenteret Staffordshire-porcelæn. Vil du se forskellige former undervejs, kan du kigge i kategorien kopper og underkopper. Materiale og stand skal altid læses i beskrivelsen af den enkelte vare.

Bone china og det engelske ord china

V&A forklarer, at china i daglig tale kan bruges bredt om keramiske ting til tebordet, mens bone china er en bestemt porcelænstype, som indeholder benaske. Den sproglige forskel er nyttig, når man læser gamle beskrivelser. Et engelsk ord og en dansk varebetegnelse passer ikke nødvendigvis sammen én til én. Du kan læse mere i V&A’s keramiske ordbog under China.

Det er fristende at afgøre materialet ved at holde koppen op mod lyset. Men et indtryk af tyndhed eller gennemskinnelighed kan ikke stå alene. Formen, godsets tykkelse, belysningen og den viden, du har om producenten, spiller også ind. Brug observationerne som spørgsmål, der skal undersøges, frem for som en hurtig facitliste.

Det samme gælder lyden, når en del rammes. Vi anbefaler ikke at slå på gamle kopper for at finde ud af, hvad de er lavet af. En synlig skade, en reparation eller en skrøbelig hank kan gøre sådan et forsøg unødvendigt risikabelt for genstanden. Mærkning, dokumentation og tydelige billeder er et bedre sted at begynde.

Et bundmærke kan give gode oplysninger og stadig efterlade et spørgsmål

Her kan vi læse Ridgway, Staffordshire, England og Windsor. Det er nyttige oplysninger til en søgning. Vi kan også se et årstal sammen med en forkortelse for etableret. Det er ikke det samme som en sikker datering af underkoppen.

Det, vi ikke kan læse her, er en dokumenteret porcelænstype. Derfor bruger vi billedet som eksempel på, hvor man skal standse sin konklusion. Man må gerne vide lidt og samtidig have mere at undersøge.

En gammel angivelse om farver og vaskemidler fortæller heller ikke, hvordan det brugte eksemplar har det i dag. Standen skal ses og beskrives særskilt.

Lav en følgeseddel til dit eget stel

Find et lille kort eller en side i en notesbog. Skriv navnet på genstanden øverst: kop, underkop, sukkerskål eller noget helt fjerde. Kopiér derefter teksten fra mærkningen, som den står. Også stavemåder og forkortelser kan være nyttige, når du senere sammenligner med en museumsregistrering eller en producents oplysninger.

Hold fakta og familiehistorie i to små afsnit. “Mærket England” er en observation. “Stod i min mosters skab” er en oplysning om, hvem der har haft delen. Begge dele er værd at gemme, men de fortæller ikke det samme. En erindring om, hvornår nogen fik stellet, er heller ikke nødvendigvis det år, det blev fremstillet.

Et tebord må gerne begynde med én kop

Når materiale, stand og anvendelse er afklaret, behøver du ikke et helt matchende stel for at dække hyggeligt op. Vælg en kop, du kan lide, og lad dens mønster bestemme én farve i resten af bordet. En rosa blomst kan få selskab af en enkel serviet. En blå kant kan stå fint mod lyst træ eller en rolig dug.

Underkoppen har også en praktisk opgave. Se efter, om koppens fod passer i fordybningen, og om koppen står roligt. Samme blomsterfarve er ikke nok til at sikre et godt par. Hvis du samler dele fra forskellige stel, er det ofte formen og balancen, der gør forskellen, når bordet skal bruges.

Lad der være plads til at sætte koppen fra sig og til at nå hen over bordet uden at støde til en hank. En lille kagetallerken kan være fin ved siden af, men den behøver ikke gentage alle koppens detaljer. Leder du efter et præcist match til tallerkener fra området, hjælper vores Staffordshire-tallerkenguide med mål, profil og mønster.

Fra vitrineskab til brug – standen skal med

En kop kan være smuk at samle på uden at være egnet til drikke. Se på kanten, hanken og dens fæster, indersiden og området omkring foden. Læs om skår, revner, krakeleringer og reparationer, og spørg efter et nærfoto, hvis noget er uklart. Et lyst eller blankt foto er ikke en erstatning for en konkret standsbeskrivelse.

Dele beskrevet til dekoration skal vælges til det formål. Lad dem stå på en stabil plads, hvor man kan nyde motivet. Hvis delen skal bruges til te eller kaffe, skal oplysningerne om materiale, stand og egnethed passe til det. Et navn i bunden eller en generel fortælling om porcelæn kan ikke afgøre det for alle brugte eksemplarer.

Brug konkrete plejeanvisninger, når de findes. Overfør ikke automatisk et nutidigt mærkes råd til et ældre fund med samme navn. Opvaskemaskine og mikroovn skal heller ikke være en prøve på, hvad koppen mon tåler. Flyt skrøbelige dele med støtte under bunden, og hold dem adskilt, så hanke og kanter ikke slår mod hinanden.